Sydgården tilbyder individuelt tilpassede behandlingsforløb, som kombinerer Schema terapi og kognitiv terapi. Disse forløb varer typisk mellem 6 og 12 uger, afhængigt af klientens behov og problemstilling.
Schematerapi fokuserer på at identificere og bearbejde dybereliggende mønstre (skemaer), der ofte er blevet udviklet tidligt i livet, og som kan påvirke adfærd, tanker og følelser negativt. Terapien hjælper med at bryde uhensigtsmæssige mønstre og skabe mere konstruktive måder at håndtere livets udfordringer.
Kognitiv terapi sigter mod at ændre uhensigtsmæssige tankemønstre og adfærd, som påvirker følelsesmæssigt velvære. Den har et praktisk og problemløsende fokus og arbejder med at skabe nye strategier til at håndtere udfordringer.
Forløbene på Sydgården tilpasses individuelt for at sikre, at behandlingen matcher dine personlige behov og mål. Kombinationen af de to terapiformer giver en effektiv og helhedsorienteret tilgang til at opnå varige forandringer.
Derudover indeholder behandlingen Mindfulness og der tilbydes også NADA behandling efter behov.