Læs mere Gitte Poulsen
– Det var en barndomsveninde, der skubbede til mig, så jeg kom til Sydgården. Hun var bekymret over mit alkoholforbrug og for, om jeg kunne blive ved med at passe mit arbejde, fortæller Gitte Poulsen fra Haderslev.
Gitte husker, at hun havde det skidt med, at andre udefra, som holdt af hende, lagde mærke til hendes drikkeri.
– Men jeg gik bare hjem og drak endnu mere for at dæmpe samvittigheden, siger hun.
Brug for døgnbehandling
Gitte begyndte at drikke, da hun var 16, og bortset fra en pause på fem år, har alkohol altid været en del af hendes voksne liv. Hun drak 10-15 øl om dagen, kunne stadig passe sit arbejde, men var til sidst kørt så langt ned, at hun søgte hjælp. Misbrugskonsulenten henviste hende til Sydgården.
– Det havde jeg det godt med. Dagbehandling havde jeg prøvet før og vidste, at det ikke var nok. Jeg havde brug for døgnbehandling, siger hun.
Første tid var svær
Gitte kendte ikke noget som helst til Sydgården på forhånd. Hun oplevede, at den første tid var svær, selv om både personalet og de andre beboere tog godt imod hende.
– Jeg havde en masse vrede dybt i mig, så der gik otte uger, inden vreden kom op og fik plads, og jeg begyndte at åbne mig for de andre. Det betød meget, at der var nogle mennesker, der ville mig noget godt. Stille og roligt fik terapeuterne mig til at åbne op, og det gjorde de andre beboere også, for vi havde et rigtig godt fællesskab, siger hun.
Drak for at glemme
I dag har Gitte lært at håndtere vreden uden brug af alkohol.
– Jeg fandt ud af, at jeg drak for at glemme vreden og den følelse af at være ked af det, som jeg havde i mig. Følelserne skyldes, at jeg er blevet svigtet en del i min barndom og opvækst, og det har jeg båret med mig i mit voksenliv, forklarer Gitte.
Både den individuelle terapi og gruppeterapien på Sydgården har været til stor hjælp.
– Det hjalp mig til at se, hvad jeg kunne gøre, og det har gjort, at jeg har flyttet mig, som jeg har. Jeg har lært at håndtere vreden på en anden måde, og jeg er blevet obs på at sige fra og ikke tillade andre at behandle mig dårligt, siger hun.
Brugbare redskaber
Gitte har været ædru siden 2012, og hun fremhæver, at det efterfølgende eksponeringskursus på Sydgården var til stor hjælp.
– Man sidder sammen med terapeuten og de andre, åbner flasken og dufter til sin foretrukne alkohol – men uden at drikke. Og man får så redskaber til at håndtere trangen ved at acceptere den og ved at tænke de negative aspekter igennem ved at drikke – og de positive ved at lade være, forklarer Gitte.
Hun tilføjer, at det har været en lang proces at blive bygget op igen.
– I dag har jeg et godt arbejde, en god ny omgangskreds og er med i frivilligt arbejde for at være sammen med andre mennesker, fortæller hun.
Hjælper andre
Nogle af de nye mennesker møder Gitte på Sydgården, hvor hun regelmæssigt dumper ind til en kop kaffe og en snak.
– Når nye beboere hører, at jeg er en tidligere beboer, oplever jeg nogle gange at kunne hjælpe, fordi jeg har været i samme situation. Og samtidig får jeg selv nye bekendtskaber i hele landet, siger Gitte og tilføjer, at Sydgården har en speciel plads i hendes hjerte.
– De vil aldrig svigte mig. Og jeg ved, at jeg kan ringe dag og nat på akuttelefonen og få hjælp, hvis jeg har det skidt.