Hjemme igen

Læs mere hjemme igen

Det er en lang proces at komme ud af sit misbrug. Når din behandling på Sydgården er færdig, fortsætter du processen derhjemme med at holde dig fri af rusmidler.

Du skal stadig arbejde bevidst på at fastholde det, du har lært, men Sydgården hjælper dig gennem forskellige opfølgningstilbud og efterbehandling samt familie- og vennedage.

Kursus: Sådan håndterer du din trang – eksponering

Dette kursus foregår i forlængelse af din døgnbehandling og består af i alt seks individuelle undervisningsdage. De er fordelt med en kursusdag hver anden uge, efter at du har forladt Sydgården.

Du arbejder med metoden Eksponering (pdf). Den går ud på, at du udsætter dig selv for det, du er bange for eller fristes af. For eksempel ved at sidde med spiritus foran dig, lukke flasken op, lugte, se og mærke – uden at drikke.

På kurset lærer du forskellige strategier til at håndtere trangen.

Kommende kurser